AlOlaf's Log (Danish/German/Norwegian)

[AlOlaf]

DA:

Selv om jeg har kastet mig ud i et meget stort udtale-projekt, så vil jeg også lytte til Iversen og gøre noget for at øge min evne til at forstå talt dansk. Jeg elsker dokumentarfilmer, og heldigvis er der mange af den slags videoer på dr.dk. Jeg har for nylig set en del af dem.

Sandsynligvis er der bedre måder at træne lytteforståelse på, som for eksempel at lytte til podcasts, men jeg vil hellere se noget, og desuden har jeg stor interesse for virkelige begivenheder. Ganske vist er dokumentarfilmenes indtaling forholdsvis let at forstå, men det kan også godt være en udfordring, når folk bliver interviewet eller øjenvidner beretter om, hvad der skete.

Problemet er, at jeg lige har bemærket, at DRs videoer ikke er tilgængelig for evigt, og at nogle af mine yndlingsvideoer skal efter planen forsvinde i December. Hvad skal jeg gøre? Hvis bare de var YouTube-videoer, som jeg kan downloade, men det er de ikke.

Jeg fik en ide. Jeg har en iPad og en iPhone, og der er masser af lagringsplads på min iPhone. Hvad sker der, hvis jeg afspiller videoerne med iPaden og filmer skærmen med iPhonen? Jeg har fundet en trefod til iPhonen, der passer præcis til opgaven, men jeg har ikke købt den endnu, fordi jeg kom i tanke om, at det kunne være ulovligt at gøre sådan noget.

Jeg synes, det er et moralsk spørgsmål, for jeg tvivler på, at DRs advokater ville få nys om mine aktiviteter. Medmindre jeg skriver om det i et åbent forum.

[AlOlaf]

Det er mit første forsøg på at skrive et digt på dansk:

Blødt som smør er dette sprog
Hvis lige slet ikke findes
Men benhårdt er det også og
Tilbøjeligt til at skændes

For danskere er det vel en gåde
Hvorfor jeg synes, det er vigtigt
At kunne tale deres særligt sprog
Og prøve at gøre det rigtigt

For folk i Danmark, hver og en
Kan engelsk som en mester
Og gerne vil bevise det
I hvert fald langt de fleste

Men dansk er sejt og helt unik
På en gang barsk og kærligt
Og skønt det trækker tænder ud
At lære det er bare herligt

[Iversen]

Jeg fik en ide. Jeg har en iPad og en iPhone, og der er masser af lagringsplads på min iPhone. Hvad sker der, hvis jeg afspiller videoerne med iPaden og filmer skærmen med iPhonen? Jeg har fundet en trefod til iPhonen, der passer præcis til opgaven, men jeg har ikke købt den endnu, fordi jeg kom i tanke om, at det kunne være ulovligt at gøre sådan noget.

Jeg kender ikke alle andre landes ophavsretsregler, men i Danmark er der to lag. Der er en gammel konvention der i grove træk siger at man må lave en kopi til eget brug, men der er også en lov der siger at man ikke må lave digitale kopier. Men hvis du blot filmer skærmen er det ikke en digital kopi (uanset hvilken slags kamera du bruger), og så er du ikke i konflikt med loven der forbyder digitale kopier. Logikken er naturligvis at der sker et kvalitetstab, der udelukker massedistribution af ulovlige kopier i samme kvalitet som originalen.

Problemet er at reglerne måske er anderledes der hvor DU bor. Og måske også at din iPhone ikke vil/kan optage et helt program eller gør det i et format der fylder enormt meget.

PS: der er et rim der halter i vers 3. Prøv at at erstatte linje 2 med "taler engelsk som de bedste" (hvilket naturligvis ikke er korrekt, for indfødte englændere og amerikanere taler det bedre - men rimet fungerer nogenlunde). Og den følgende linje kan så samtidig rettes til "og vil gerne bevise det" - du befinder dig stadig i hovedsætningen og bør bruge den dertil hørende ordstilling.

Linje 4 er ægte poetisk og et godt eksempel på 'licentia poetae' (kunstnerisk frihed) - man ser sjældent et subjekt i ental kombineret med "at skændes" (og især ikke et ikke-personligt subjekt), men det er knivskarpt set at det kunne siges om det danske sprog. Held og lykke med din fortsatte digteriske karriere.

[AlOlaf]

Tak for opmuntring! Og tak for forklaringen af de danske ophavsretsregler. Det lyder som om, mit forehavende er tilladt. Det er jeg glad for at høre, eftersom jeg allerede har filmet alle 10 episoder af "Historien om Danmark", alle syv episoder af "Jagerpiloterne" og en glimrende video om fyrværkeriulykken i Seest. Tilsammen optager de utrolig meget plads på min iPhone, men jeg kan ikke undvære disse videoer. Optagelsernes lyd- og billedkvaliteten viste sig at være overraskende gode, så jeg er meget tilfreds med resultatet.

Jeg har synkroniseret iPhonen med min bærbar computer, og jeg tror, videoerne er blevet oplagret et eller andet sted på computeren. Problemet er, at jeg ikke ved præcis, hvor stedet er. Hvis jeg kunne sikre, at videoerne faktisk er inde i computeren, så kunne jeg slette dem på iPhonen og få plads til at filme endnu flere dejlige DR videoer. Jeg skal finde ud af det.

Tusind tak fordi du gjorde dig stor umage med at give mig dine kommentarer og forslag til forbedring af mit digt. Nu er det meget bedre.

[AlOlaf]

Nu er jeg færdig med mit seneste projekt: Jeg afspillede dusinvis af DR's videoer på min iPad mens jeg filmede skærmen med min iPhone. Det virkede godt, og jeg er meget glad for at kunne fange og beholde masser af spændende dokumentarfilmer, som jeg ellers aldrig mere ville kunne se igen. DR sletter nemlig deres videoer efter et bestemt tidspunkt, og derefter er de væk for altid.

Der var bare et problem: Videoerne optog så meget lagringsplads, at både iPhonen og iPaden blev hurtigt fyldt op, selv om de har henholdsvis 264GB og 128GB hukommelser. Så måtte jeg købe en iPod Touch med 128GB hukommelse, bare for at få mere plads til videoerne. (Apple har en genial funktion, der hedder "AirDrop", der gør det muligt at sende videoer fra et apparat til et andet.)

iPoden var ganske vist dyr, men jeg ville absolut ikke gå glip af disse vidunderlige filmer, som jeg betragter som underholdende værktøj til sprogindlæring. Resultatet er umagen værd. Nu har jeg bunker af dejlige danske dokumentarfilmer om katastrofer, optøjer, vikinger, tyskertøser, jagerpiloter og meget mere. Det bedste er, at jeg kan tage dem med mig og se dem når jeg har lyst.

Men nu er også iPoden fyldt op, så jeg er nødt til at afslutte projektet. Til sidst var der lige plads nok til en julekalender, der hedder "Absalons Hemmelighed", hvilket er en stor afvigelse fra resten af videoerne, da den handler om noget muntert. En julekalender er for øvrigt en tv-serie i 24 afsnit, der sendes fra 1. december til 24. december. Jeg optog den synstolkede version af "Absalons Hemmelighed", for jeg vil gerne have så meget talt dansk som muligt.

At se filmer og tv-serier er min yndlingsmåde at lære sprog på. Det hjalp mig med at lære tysk, og jeg tror, det hjælper mig med at lære dansk. Nu er jeg ved at se den nye restaureret version af "Matador" på DVD, der også har synstolkning. Jeg elsker synstolkning, selv om det ser ud til, at jeg er den eneste med evnen til at se, der gør det.

[AlOlaf]

Min søster har altid været en meget egensindig kvinde. Når der er noget, hun vil have, opgiver hun ikke, før hun har fået det. Hendes nuværende ønske er at organisere en familiesammenkomst i Norge til sommer. Oprindelig ville hun, at alle skal drage på en vandretur på 200 kilometer fra Kongsvold til Trondheim, men ingen af de øvrige familiemedlemmer kunne lide ideen. Så troede jeg, at det var slut. Men jeg undervurderede min søster. Hun giver aldrig op.

Nu har hun meddelt, at vandreturen er valgfri, og at alle bare kan mødes et eller andet sted i Norge. Pludselig lyder det til at være noget, som kunne være sjovt. Jeg spurgte min kæreste, om hun ikke havde lyst til at tage med mig til Norge, og hun sagde "Jo!". Vi får se, hvad der sker.

Jeg besøgte Norge alene i forfjor, og dengang talte jeg dansk. Nordmændene havde ikke noget problem med at forstå mig, men jeg havde det temmelig svært ved at forstå dem. Noget måneder efter at jeg var kommet hjem igen, begyndte jeg for alvor at lære norsk. Jeg havde fået ideen, at det ville være godt at kunne tale norsk istedet for dansk, hvis jeg får mulighed for at tage til Norge igen.

Så holdt jeg op med at lære dansk i et stykke tid for at kunne koncentrere mig om norsk. Jeg var cirka halvvejs gennem "Norwegisch ohne Mühe", da jeg begyndte at fortryde, at jeg ikke blev ved med at lære dansk. Jeg kan godt lide norsk, og jeg har en familie-forbindelse til sproget, men det kan ikke skabe den samme begejstring hos mig, som dansk gør. Der er noget næsten magisk ved dansk. Og hvorfor skal jeg tale norsk, når mange nordmænd forstår dansk? Jeg bør hellere arbejde på at forstå norsk bedre. Og at tale dansk bedre. Det lyder fornuftigt, ikke?

Men jeg har læst i dette forum om noget, der hedder "dabbling". Hvis jeg forstår det rigtigt, betyder det, at man foreløbigt lærer et sprog til et bestemt formål, for eksempel for at kunne tale med fremmede i løbet af en rejse. Bagefter vender man tilbage til sproget eller sprogene, der virkelig betyder noget for én. Måske kunne jeg gøre det samme med norsk.

PS: Vent lidt. Måske skulle jeg hellere glemme det. Da jeg kom hjem i aften, var der en pakke fra Danmark i min postkasse, som jeg havde ventet på: "Absalons Hemmeligheder" på dvd med danske tekster! Jeg har allerede set alle 24 episoder af denne julekalender, da jeg havde filmet dem med min iPhone, men der var ingen tekster, og derfor kunne jeg ikke forstå en del af dialogen. Nu er jeg i gang med at se dvd-versionen med tekster. Endelig kan jeg forstå alt, og det er en smertelig øjenåbner. Det viser sig nemlig, at foruden at der er mange ord, som jeg uden tekst slet ikke kunne forstå, er der også endnu flere, som jeg troede at forstå, men opfattede forkert. Jeg har stadig en lang vej at gå. Jeg tør ikke "dabble". Fra nu af holder jeg mig til dansk.

[AlOlaf]

DE:

Gestern Nacht hatte ich einen Traum. In meinem Traum bin ich einer jungen Frau und einem noch jüngeren Mann begegnet, die beide darauf brannten, Deutsch zu sprechen. Ihre Begeisterung war ansteckend, und als wir uns auf Deutsch unterhielten, wurde ich von einem Gefühl von Freude erfüllt.

Nach einer Weile wurde mir aber plötzlich klar, dass das Gespräch irgendwann zu Englisch gewechselt hatte, ohne dass ich es gemerkt habe. Dabei konnte ich hören, wie meine eigenen Worte unerklärlicherweise von einem schlechten britischen Akzent geprägt wurden. Dann haben wir auf einmal wieder Deutsch gesprochen. Und dann zurück zu Englisch. Und so weiter.

Ich weiß nicht, worüber wir geredet haben, nur dass ich beim Englischsprechen den selben verkehrten britischen Akzent hatte. Schließlich verabschiedete sich das junge Paar und wir vereinbarten, uns irgendwann in der Zukunft wieder zu treffen. Als ich aufwachte, hatte ich ein seltsames Gefühl von Optimismus.

Was hat das zu bedeuten? Braucht mein Gehirn wegen des andauernden, zermürbenden Trainings zur Verbesserung meiner dänischen Aussprache einen sich im Schlafzustand befindenden anderssprachigen Zufluchtsort, um sich zu erholen? Oder war es vielleicht ein Zeichen dafür, dass ich mein vernachlässigtes Deutsch wieder beleben sollte? Oder war es bloß etwas Würziges, das ich gestern Abend gegessen habe?

[AlOlaf]

DA:

Jeg tror, jeg tager til Norge i august. Intet er sikkert endnu, men meget tyder på det. Ifølge planen skal jeg først møde min søster, svoger og nogle andre familiemedlemmer i Trondheim, hvor min oldemor kom fra. Efter et par dage i Trondheim skal vi tage toget til Oslo, hvor vi skal leje en bil eller to, afhængig af hvor mange familiemedlemmer er med. Derefter skal vi køre til Tinn i Telemark for at se gården, hvor min oldefar engang boede.


Jeg har været i Tinn og Oslo en gang før. Det er grunden til, at alle de andre regner med, at jeg skal fungere som en slags tolk for dem, skønt jeg ikke kan norsk. Til gengæld taler jeg dansk, men jeg er ikke så god til det, så jeg taler meget langsomt og overtydeligt. Måske er det grunden til, at nordmændene kunne forstå mig, da jeg var i Norge for halvanden år siden. Jeg måtte ganske vist kæmpe for at forstå dem, især da de snakkede med hinanden, men jeg havde ikke noget problem med at blive forstået af dem. Måske skyldes det også, at jeg kun opholdt mig i dansk-venlig Sydøstnorge hele tiden. Trondheim ligger derimod langt derfra, i nord, og der har jeg aldrig været før. I betragtning af den enorme mængde af dialekter i Norge, gik det op for mig, at de sproglige barrierer i Trondheim kunne vise sig at være væsentlig større end dem, jeg hidtil havde stødt på.


Jeg begyndte at blive bekymret for, at folk i Trondheim ikke ville kunne lide det, hvis jeg talte dansk til dem. Ifølge et dialekt-landkort over Norge ligger Oslo og Tinn i bokmål-områder. Det er i modsætning til Trondheim, der ligger i et neutralt område i nærheden af grænsen til et nynorsk-område. Jeg kom på den tanke, at dansk måske ville lyde alt for anderledes for folk i Trondheim. Jeg troede, at de sandsynligvis ikke ville være vant til at høre noget så fremmed. Efterhånden overbeviste jeg mig selv om, at jeg måtte gøre noget for at tilpasse mig til den her situation. Men hvad?


Jeg overvejede at glemme dansk og lære norsk istedefor. Igen. Jeg havde nemlig prøvet at gøre det mange gange før, og havde fortrudt det hver gang. Men det forhindrede mig ikke i at finde på at prøve det igen. Det må være et bevis for, at jeg er sindssyg. Definitionen på sindssyge er nemlig at gentage den samme handling igen og igen og forvente et nyt resultat hver gang.


Men jeg var heldig. Før jeg kunne gøre noget dumt, bemærkede jeg, at der var en ny norsklærer på Italki, der bor i Trondheim. Jeg sendte ham straks en besked, og vi mødtes næste day på Skype. Jeg talte til ham på dansk et stykke tid, og han sagde, han forstod 100 procent af hvad jeg sagde. Han sagde også, at der var kun meget få nordmænd i Trondheim, der ville blive irriteret over, at jeg taler dansk istedefor norsk.


Derfor skal min næste time på Italki være med en dansker. Og selv om, at jeg se og gense mine norske film og videoer, bliver jeg også ved med at se og gense mine danske film og videoer.

Jeg håber, rejsen vil lykkes, for jeg glæder mig meget til at se Norge igen. Og hvem ved? Måske kan jeg endda også tage en afstikker til Danmark. Jeg vil så gerne se Vikingeborgen Trelleborg.

[Mista]

Hei, håper det går greit at jeg skriver norsk. Jeg er også fra Trondheim (men jeg bor i Oslo nå). Italki-læreren din har nok rett, du kommer ikke til å få problemer med å bli forstått i Trondheim. Det er nok litt lettere for de som kommer fra Oslo å forstå dansk, men vi nordmenn er vant til våre mange dialekter, og vi syns også det er naturlig at alle snakker sine egne språk når vi snakker med svensker og dansker. Men vi er også oppmerksomme på at det kan være vanskelig, og snakker derfor ekstra tydelig hvis det trengs, og prøver å tilpasse ordforrådet. Jeg tror de fleste nordmenn vil synes det er litt tullete å lære både norsk og dansk! Men jeg tror nok det kan bli litt vanskelig for deg å forstå dialekten i Trondheim.

Hvis du vil øve på norske dialekter, kan denne nettsiden være til hjelp:

http://www.hf.ntnu.no/nos/

Her finner du lydopptak av en rekke forskjellige dialekter, som alle leser samme tekst. Det er blant annet en dialektprøve fra Trondheim. Du finner også teksten i skriftlig form der.

[AlOlaf]

Hej, tusind tak for linket! Jeg har lyttet til en del af optagelserne, og jeg tror, de vil være meget nyttige for mig. Også tak for insider-oplysningerne om hvordan nordmænd opfatter folk, som ikke taler norsk.

Du har selvfølgelig ret i, at det bliver svært for mig at forstå dialekten i Trondheim, men på en eller anden måde har du fået den til at virke mindre truende. Du kan til enhver tid skrive norsk her.